Story Wheel lite
Story Wheel
Denne app er et funktionelt læremiddel, der kræver at man indlægger mål og faglighed for fagene fremmedsprog, dansk som andetsprog eller dansk.
App’n går ud på at fortælle og optage en historie ud fra tilfældige billeder. Billederne er tematiserede i fx pirater, eventyr og fremkommer ved at dreje på et hjul. Lydbogen kommer til at bestå af min. 2 sider og max. 12.
Effektivitet
Det er meget let at komme i gang. Man drejer hjulet, ser billedet, tænker over hvad man vil fortælle og trykker på optageknappen. Man kan ændre det indtalte så tit, som det er nødvendigt, men man kan ikke gemme undervejs og vende tilbage. Når man går ind i ‘listen to the story’ på forsiden, finder man alle fabrikerede lydbøger, som herfra kan deles enten via mail, eller via nettet.
App’n er velegnet i tematiserede forløb, hvor den kan indgå. At kunne fortælle en historie ud fra billeder kræver forforståelse, ordforråd og forbindere, så historien får logik og retning. I fremmedsprog kan desuden arbejdes med præsens, præteritum, perfektum, en jeg-fortælling mm, ligesom læreren kan vælge at integrere skriftlighed. Der er 4 temaer at vælge imellem.
Samarbejde
I Story Wheel kan eleverne lave deres egen fortælling, eller skiftes til at fortælle 2-4 personer, hvilket gør opgaven sværere.
Genbrugelighed
Man kan kun bruge app’ns egne billeder til fortællingen, hvor ved lidt af kreativiteten mistes.
Tilgængelighed
Story Wheel er et meget intuitivt program også for o. klasse, de mindre elever skal dog have hjælp til at dele fortællingen.
Brugervenlighed
Story Wheel er en meget indbydende lettilgængelig app hvor fortællingen og det narrative er i fokus. I den optik er den meget velegnet til dansk i indskolingen, dansk som andetsprog samt fremmedsprog. Fortællingerne kan integreres med skriftlighed og arbejdet med ordforråd og er således et velegnet værktøj i undervisningen.