12 i dansk
12 i dansk
App’en kan karakteriseres som et opslagsværk, der er velegnet til udskolingens sidste klasser og til gymnasiet. 12 i dansk vurderes efter flg. kriterier:
Engagerende
12 i dansk er en app, der relevant for målgruppen af unge i folkeskolens sidste ældste klasse og gymnasiet. Det er en app, der kan løse lige-nu-og-her problemstillinger i arbejdet med dansk, der er så tilpas tekst-tung, at man som bruger har en fornemmelse af at blive hurtigt og overordnet informeret om forskellige emner.
Indholdskvalitet
12 i dansk er bestemt en relevant værktøj for mange discipliner i danskfaget, da app’en kan anvendes som opslagsværk til både skønlitterære og faglitterære analyseværktøjer. Man skal dog være opmærksom på nogle faktuelle fejl fx i aktantmodellen og der er desuden foretaget forskellige afgrænsende valg, som kan kritiseres. Men alt i alt indholdsmæssigt udfordrende, vedkommende og relevant.
Læringsudbytte
Som opslagsværk er 12 i dansk effektivt og der er stor mulighed for at udnytte den overføringsværdi, der i forhold til andre fag som fx. samfundsfag eller billedkunst.
Tilgængelighed og brugervenlighed
12 i dansk er en app, der i sit udtryk er minimalistisk og umiddelbart meget lidt fængslende. Dette skyldes dels det lidt kedelige layout dels det meget teksttunge indhold. Der kunne være tænkt i andre farvevalg til baggrunden og man kunne have illustreret forskellige begreber og dermed udnyttet mediets multimodale muligheder (tale, billeder, filmsekvenser). App’ens design er nemt at navigere i og der er hyperlinks i alle tekststykker, således, at man kan vælge at læse lineært fra toppen og ned via menuen i venstre side eller hoppe rundt efter interesse og sammenhæng.
Samlet set en app, der kan støtte eleven og hjemmet, når der skal løses opgaver på egen hånd hjemme eller i skolen.
Interessant site. Er overrasket over så stor forskel, der er på dybden i de forskellige opslag.
Savner på sitet at kunne finde oplysninger om “Danskvejlederen” og udvikleren Carsten Andersen